Partnerskab med 100 danske forskere

Trace (TRAnsition towards a Circular Economy) udgør én ud af fire såkaldt missions-baserede og forskerdrevne partnerskaber i Danmark, der blev etableret på baggrund af klimapartnerskaberne fra 2020 i regi af Innovationsfonden. 

Via et samspil mellem vidensinstitutioner, industri, andre private aktører og offentlige organisationer har partnerskabet til formål at teste og udvikle praktiske erfaringer, levere beslutningsstøtte til politisk handling og regulering, og i det hele taget understøtte og optimere klima-, miljø- og ressourcegevinsterne for implementering af cirkulære økonomiske systemer i Danmark. 

Efter halvandet år mener vi, at det er tid til at høste og formidle de første erfaringer og gøre status på, hvad der er opnået. 

Spørgsmålene vi stiller os selv er:

• Hvordan partnerskabet i praksis bidrager til en cirkulær økonomi på basis af hidtidige aktiviteter, 
• hvordan vi definerer cirkulær økonomi, og 
• hvad vi egentligt har lært indtil videre?

Videndeling på tværs virker 

Fra der, hvor vi står på nuværende tidspunkt, kan vi se, at selvom mange af disse forslag og målsætninger fortsat leder vores arbejde, så var det vigtigste faktisk, at vores plan fra starten var systemisk. 

Med det mener vi, at en udrulning af cirkulær økonomi ikke blot kræver forskning, udvikling og/eller innovation inden for snævert afgrænsede områder og vidensfelter, men samarbejde, videndeling og synergi mellem alle parter. 

Det er altså sammenhængskraft på tværs samt den enkelte forskers/virksomheds/organisations forståelse af sin nye rolle i en cirkulær økonomi, der er vigtig i vores optik.

Denne systemiske tankegang er unik i de missionsbaserede partnerskaber og hænger sammen med vores forståelse af, hvad der skal til, for at en cirkulær økonomi kan fungere.  

Mens størrelsen af investeringen fra forskningsreserven ikke rækker langt i forhold til den opgave, vi oprindeligt blev bedt om at løse, så kan vi allerede nu observere andre gode, positive resultater hos alle involverede parter. 

Det at partnerskabet i den grad tvinger alle til at dele viden på mange planer – både i projekterne og på tværs af dem – gør for eksempel, at vi som forskere langt bedre kan begynde at måle og forstå, hvad der er både bæredygtigt og cirkulært. 

Men også hvordan der kan skabes helt lavpraktiske, konkrete ændringer ude på gulvet i virksomhederne og organisationerne, vi arbejder sammen med. 

Cirkulær økonomi kalder på nye tiltag – i fællesskab 

Porteføljen af projekter dækker bredt hen over værdikæderne for plast og tekstiler, og samtidig bliver der i dialogen mellem projekterne udkrystalliseret udfordringer og løsninger på tværs. 

Det kan for eksempel være fælles udfordringer med at bruge offentlige indkøb som driver for cirkulær omstilling eller ensartede udfordringer med at sikre, at fremgang for en type virksomheder i den ene ende af værdikæden kan gå hånd i hånd med udvikling i den anden ende af værdikæden. 

Konkret sker der altså det, at vores partnere begynder at agere anderledes i forhold til hinanden. Det er ofte små og inkrementielle skridt, men det sker på tværs af de typiske siloer mellem for eksempel det offentlige og det private eller mellem virksomheder, der egentlig er konkurrenter. 

Der opstår simpelthen tillid til at foreslå nye tiltag i fællesskab, som står på den viden, vi har sammen.  

Man kan dermed sige, at det vigtigste resultat i Trace indtil videre ikke er ny teknologisk udvikling i sig selv, men derimod cirkulær modning, der indbefatter en masse forskellige indsatser på tværs af viden, erfaring og placering i værdikæden, som bliver delt imellem de involverede aktører. 

Det er dermed et bud på, hvordan vi kan begynde at skabe den cirkulære infrastruktur i Danmark, som er politisk efterspurgt. 

Behov for fokus på innovation

Den vigtigste læring er også løsningen på nogle af de problemer, som forskning og innovation inden for transition til cirkulær økonomi står overfor. 

Historisk har der været en tendens til, at vi har set omstillingen udelukkende som en opgave, der bestod i at håndtere affaldet på en smartere måde end tidligere. At 'løse klimakrisen fra affalsspanden' typisk ved at gå fra forbrænding til genanvendelse. 

Dette er ikke kun et dansk fænomen, da over 80 procent af de ressourcer, der investeres i cirkulær økonomi for plast, globalt går til genanvendelse og kun cirka 4 procent til innovation af genbrugssystemer. 

Derfor er det helt afgørende, at bevægelsen frem mod en cirkulær økonomi finder sin inspiration i affaldshierarkiet og dermed ikke udelukkende handler om løsninger i det sidste led af værdikæden. 

Der er brug for tiltag, som minimerer forbrug, promoverer design til lang levetid samt et generelt skift over mod genbrugsmodeller frem for engangsløsninger.

Og først derefter, en mere effektiv håndtering af vores affald.